Skip to main content

Maiken Wang Larsen

Jeg er uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium i 1999 og har derefter studeret i Graz og Wien på Universität für Musik und darstellende Kunst hos Siegfried Führlinger og på Wolfgang Hochs Orkesterhochschule ved Baden-Baden i Tyskland.

I 2005 vendte jeg tilbage til Danmark, hvor jeg løbende har taget Suzukiviolin-uddannelsen. Først hos Tove Detrekoy og Marianne Rygner i København, siden hos Jan Mathiesen i Århus.

Jeg har undervist på flere forskellige steder siden 2005 og har stor erfaring med både soloundervisning, sammenspilshold, klasseundervisning på skoler og kammerorkester for begyndere og let øvede til MGK-niveau.
Mit undervisningshjerte brænder for suzukiundervisningen, som giver rigtig dygtige violinelever.

I mit musiske virke er jeg mest til klassisk og lidt (irsk) folkemusik. Det interesserer mig meget at få den indre stemme ud i spillet, via god holdning, indlevelse, koncentration og jordforbindelse.
For mig er dét at spille musik en meditativ tilstand, og en kilde til indre glæde og udvikling for børn såvel som for voksne.

Udover mit musiske virke er jeg også biavler og har en uddannelse som zoneterapeut.
Maiken Wang Larsen

Email : mwlmusikskole@gmail.com

Telefon : 21858618

Underviser i:
Musik, Violin, Kulturspor