Skip to main content

FDF/Los Marimbas

Orkester for slagtøjsspillere på 9-15 år, som primært spiller rytmisk musik. Vi spiller koncerter både i Kulturskolen og FDF, men også rundt omkring til byfester, sportsarrangementer og andre begivenheder. 

Vi øver hver tirsdag så vi kan blive dygtige til at spille vores numre. Hér har vi det sjovt og der er tid til socialt samvær på kryds og tværs. Los Marimbas har et tæt samarbejde med Viborg FDF’s Harmoniorkester og spiller sammen med dem en gang imellem. Vi afholder øveweekends i nærområdet, hyggeaftener og arrangerer orkesterture.

I Los Marimbas lærer vi at spille på forskellige slagtøjsinstrumenter såsom trommesæt, marimba, xylofon, vibrafon samt congas, bongotrommer og olietønder. Der er også en solid rytmegruppe som består af el-guitar, klaver og el-bas. Vi har et tæt samarbejde med Kulturskolen Viborg, og det forventes, at du modtager soloundervisning, så orkestret hele tiden kan udvikle sig. 

Repertoiret spænder lige fra klassisk over latin til pop.

Da orkesteret hører under FDF, som er en selvstændig kreds/ forening, er der et orkesterråd bestående af tidligere og nuværende forældre. Orkesterrådet står for den daglige drift og praktikken omkring orkesteret med hjælp fra de øvrige forældre.

Der betales et halvårligt kontingent på 550 kr. som afregnes direkte til FDF.

Vælg hold / instrument

Tilmeld
FDF/Los Marimbas