Skip to main content

Kalender

Voodoo - En teaterforestilling

lørdag 29. februar 2020 - kl. 11:00
Voodoo er en forestilling om liv og død, der er udviklet i samarbejde mellem dramaholdet Svalehalerne og samspilsholdet Dreamteam. Der er 24 medvirkende børn i alderen 10-15 år. 

Forestillingen finder sted på Værkstedsscenen, Ammunitionsvej 6, 8800 Viborg. Billetpris: 30 kr.


Voodoo handler om pigen Bonita, der elsker sin bedstemor, Mama Rosa. Men Bedstemor savner så forfærdeligt sin afdøde mand, Papa Tito, så med hjælp fra voodoo-præstinden Marie Laveau, der giver hende nogle okkulte dråber, tager hun på besøg i dødsriget for at gense sin elskede Tito en enkelt gang. Bonita, der ikke kan udholde tanken om, at bedstemor måske vælger at blive i dødsriget, finder dråberne og følger efter bedstemor, og nu starter et farligt spil, hvor flere personer rejser frem og tilbage mellem dødsriget og de levende, og det ender ikke lige godt for alle.

Opbygningen af historien er sket ved, at underviserne på de to hold i samarbejde har udvalgt en genre, ”New Orleans Blues”, et tema, ”Voodoo”, og en række sange og musiknumre, der taler ind i de to emner. Derefter er det sangene, der har skubbet historien i gang, og drama-eleverne har selv været med til at udvikle deres roller.

Trods det dystre tema er det blevet en rigtig flot, morsom og kærlig forestilling, så vi tør godt love, at både børn og voksne går opløftede ud af teatersalen.

Instruktion: Claus Hostrup Hansen, Jacob Mogensen og Anders Wadsholt
Voodoo - En teaterforestilling