Skip to main content

Kalender

RENT musical

Oplev den legendariske rockmusical RENT på Viborg Teater fra 21. til 24. november 2019. 

RENT handler om at elske og leve fuldt ud, fordi hver dag kan være den sidste. Vi følger en gruppe unge kunstnere i 1990’ernes New York igennem et år. De drømmer om et liv med tag over hovedet, hvor de kan leve af deres kunst og være sammen med dem, de elsker. Men i det løsslupne bohememiljø er HIV, AIDS, stoffer og truslen om at blive sat på gaden hverdag. Det er en barsk virkelighed, som sætter de store følelser på spidsen, og derfor fungerer RENT med sine catchy rockmelodier så ufatteligt godt som musical.

RENT havde premiere på Broadway i New York i 1996, og var en af de første musicals, som havde en rollebesætning med blandede etniciteter, seksualiteter og kønsidentiteter. Musicalen har været med til at bane vejen for udviklingen i rettigheder og vilkår for homoseksuelle, transkønnede og mange andre minoriteter i den vestlige verden. Og så får den alt, hvad den kan trække af læderjakker, plateausko, mavebluser. Derfor er RENT ikke bare fantastisk underholdning, men også et stykke verdenshistorie, som nu kan opleves på Viborg Teater.

Billetter koster 110 kr. og købes på https://musikogteater.viborg.dk/Kalender/2019/November/RENT-the-musical
RENT musical