Det er en streng, der snor sig om livet
knuger om den tomme luft
Streng
Det er en streng, der snor sig om livet
knuger om den tomme luft
Klæder
Den var utrolig. Ingen vidste, hvad den var.
Ubeskriveligt
Mit blik er ufokuseret, men jeg kan stadig skimme kornene, der nærmest hænger over mit hoved, og den blå himmel i baggrunden. Edderkopperne kravler forsigtigt op ad min arm
Sætning
En himmel af ord
Blækklat
Tågen ligger tungt over det hele,
den sluger alt og alle,
efterlader dem i totalt mørke,
kun de nærmeste skikkelser ses
som sorte silhuetter.
Hjemstavn
Jeg er faret vild
i min hjemstavn
hvor jeg hører til
hvor jeg altid har boet
Skulder ved skulder
Går over knuste kranier
og alt hvad der indeholder farve
vakler videre under gadelygternes
kolde skær,
snakker om forgangne tider,
om dengang man ikke havde
fået nok af konformitet og forventningspres
og man kun skulle bruge tiden
til at tegne
Solen
En stor cirkel med en lille cirkel indeni.
Den mindre cirkel, en sol.
Solen stikker dybt,
dybere end den blanke metalplade,
som ikke er blank.
Jeg lukker øjnene
Jeg sidder med hovedet låst fast til min bog,
ordene svæver mellem hinanden.
Jeg vil aldrig stoppe.
Min drøm bliver afbrudt da jeg når sidste side.
Jeg vender tilbage til virkeligheden, hvor jeg ser min søster.