Skip to the content

Anne Majgaard Basse

Jeg er uddannet cand.mag. i Dramaturgi fra Aarhus Universitet i 2017. Under min uddannelse har jeg bl.a. været tilknyttet Aalborg Teater og Aarhus Teater som instruktørassistent for toneangivende sceneinstruktører. 

Efter endt uddannelse har jeg primært brugt min viden om teater og kreative processer på Aarhus Teater, hvor jeg både har arbejdet som forestillingsleder, sufflør, koordinator og teaterpædagog.

Jeg føler mig godt tilpas i rollen som underviser. Jeg knuselsker at se børn og unge folde deres spirende talenter ud. Se dem sejre og vokse med opgaven. Se dem fejle og grine af det. I min undervisning arbejder vi som et hold, hvor vi i fællesskab hjælper hinanden med at blive bedre til at udtrykke os med vores kroppe og stemmer foran andre. Det kræver både tryghed, øvelse, mod og fantasi at slippe sin indre skuespiller løs.