Skip to the content

BGK på Art-GK i Viborg

BGK er et treårigt talentforløb, hvor du kommer i dybden med en lang række visuelle kunstarter. BGK står for billedkunstnerisk grundforløb og kan fungere som forberedelse til de kunstneriske videregående uddannelser, men behøver det ikke.

Forløbet giver dig mulighed for fordybelse og for at udvikle dine kunstneriske evner. Det skærper dine evner til at se, udvikler dine tekniske og håndværksmæssige kompetencer, styrker det personlige udtryk, giver selvindsigt og styrker dine evner til selvledelse. Du får en bred kunstfaglig viden, styr på samtidskunsten og afklarer dit eget kunstneriske ståsted.

Samtidig tilbyder BGK et unikt studiemiljø med fri adgang til værksted og et stærkt fællesskab med andre unge der brænder for kunst.

Undervejs i de tre år får du indsigt i de forskellige uddannelsesmuligheder indenfor det kunstneriske felt, og forbereder til optagelsesprøver på uddannelsesinstitutioner indenfor arkitektur, design og billedkunst, hvis du drømmer om at gå i den retning. Det kan f.eks. være kunstakademi, designskoler, arkitektskoler eller animationsuddannelser.

Undervisningen på BGK

På BGK får du i gennemsnit undervisning i seks timer om ugen, og de ligger som udgangspunkt på to faste hverdagsaftener. Som en del af undervisningen udstiller du 2 til 4 gange om året, du møder professionelle kunstnere i Viborg-området og besøger kunstneriske videregående uddannelser. Der arrangeres studieture og masterclasses en til to gange om måneden, og derfor vil der også cirka en gang om måneden være aktiviteter i en weekend. Du får mulighed for at få din egen mentor indenfor det kunstområde du vil dyrke, og du får nøgle til værkstedet, så du har mulighed for at arbejde når det passer dig.

Undervisningen er tilrettelagt så det giver dig et grundigt kendskab til billedkunstens fagområder indenfor billede, tegning/grafik, maleri/collage, animation, skulptur, foto, video og installation, samt arkitektur, design og kunsthistorie.

Og du vil opleve at udvikle dine kompetencer inden for teknik og håndværk, refleksion, kunstforståelse, idéudvikling og dit personlige udtryk samt kommunikation og formidling.

Kan man tage BGK sammen med stx eller hf?

BGK er tilrettelagt, så du også kan gå på en ungdomsuddannelse eller have et arbejde ved siden af, og selvom vi koordinere og planlægger så vidt muligt, skal du regne med perioder med meget arbejde.

På ArtGK har vi et tæt og godt samarbejde med Viborg Gymnasium og HF samt Viborg Katedralskole. Det betyder, at du som elev på ArtGK og et af de to gymnasier får skræddersyet dine skemaer, så store afleveringer ikke falder sammen med studieture eller store projekter på BGK. Sammen med dig skaber vi den struktur, som gør, at din hverdag hænger sammen med både skolearbejde og tid til at arbejde selvstændigt.

Husk også at du ikke skal tage en STX eller HF for at blive optaget på BGK. Nogle vælger kun at gå på BGK samt have lettere erhversarbejde ved siden af.

Hent en folder om samarbejdet med Viborg Katedralskole her!

Hent en folder om samarbejdet med Viborg Gymnasium og HF her!

Optagelsesprøve til BGK

Vil du søge ind på BGK skal du først og fremmest tilmelde dig optagelsesprøven ved at udfylde denne formular og indsende en kort ansøgning om din baggrund og din motivation for at søge ind. Ansøgningen skal fylde cirka en halv A4-side og er IKKE afgørende for, om du bliver optaget.

Du skal forberede mindst 10 tegninger, billeder, skulpturer, designs, fotos eller videoværker, som viser, hvad du er optaget af, og hvordan du arbejder. På dagen for optagelsesprøven får du stillet et lokale til rådighed, hvor du stiller disse værker op.

Du skal tilmelde dig optagelsesprøven via dette link - tilmeldingsfrist fredag d. 28. februar 2020 kl. 12.00

Optagelsesprøven/samtalen finder sted søndag d. 1. marts 2020

Selve optagelsesprøven består, udover dine medbragte værker, af fire elementer:

  1. Tegneøvelse - 30 min.
  2. Fotoopgave i nærmiljøet - 30 min. (tag 20 fotos med din mobil)
  3. Materiale/Skulpturopgave - 30-60 min.
  4. Individuel samtale med 2 billedkunstnere med tilknytning til Kulturskolen samt en ekstern censor - ca. 30 min.

Du skal afsætte omkring 3 timer til prøven, og vi anbefaler, at du møder op i god tid samt påberegner noget ventetid.

Hvad koster det at gå på BGK?

Du kan læse mere om priser og betingelser her.

Undervisere på BGK

Her kan du se, hvem der underviser fast på BGK. Er du i tvivl om noget, så kontakt koordinator Lis Wuismann Jørgensen - du finder hendes kontaktoplysninger ved at klikke på 'læs mere'. 

Susanne Ahrenkiel

Billedkunst & Design, BGK

Jeg er uddannet ved Kunstakademiet i Geneve, Schweiz med maleri som hoved fag og skulptur som bifag. Efter endt diplomuddannelse har jeg en 2 årig overbygning/efteruddannelse i monumental skulptur, på…

Læs mere

Lis Jørgensen

Koordinator Billedkunst & Design, GameDesign & Animation og BGK

Jeg er uddannet på Designskoleni Kolding, Institut for Unika , Århus Kunstakademi samt Den frie Lærerskole i Ollerup 

Jeg arbejder med fotograveure, mixed media og håndlavet pergament. Jeg er medl…
Læs mere