Festkoncert - Unge spiller Klassisk
søndag 15. november 2026 - kl. 15:00
Kom og oplev deltagere fra musikkonkurrencen Unge Spiller Klassisk 2026. Her er en oplagt mulighed for at se og høre unge fra hele regionen i alderen 13-25 år, når de folder sig ud på de klassiske instrumenter.
Unge Spiller Klassisk er en konkurrence, der giver unge klassiske musikere fra Midt- og Vestjylland mulighed for at præsentere sig selv musikalsk overfor andre og prøve at deltage i en konkurrence i en tryg og positiv atmosfære.
Konkurrencen har mange vindere og ingen tabere. Man møder andre unge musikere, får mulighed for at måle sig selv fagligt og komme hjem med selvtillid og en brugbar udtalelse fra vores dygtige jury. Sidst, men ikke mindst, får man en masse musikalske indtryk i fællesskabet med andre musikere.
Konkurrencens indledende finder sted lørdag den 14. november, og her udvælges et antal solister og ensembler til at spille ved festkoncerten søndag d. 15. november 2026 kl. 15.00 i Musiksalen på Kulturskolen Viborg.
Der er fri entré og alle er velkomne.